NYHEDSBREV | OKTOBER 2019






NY HJEMMESIDE

D. 20. oktober gik caféen i luften med en ny hjemmeside.

Vi har gennem længere tid haft problemer med den gamle, som også var vanskelig at opdatere løbende.


Dette er løst med den nye side, som udover at have informationer om caféen og menuer, også har et område, hvor du løbende kan læse om kommende begivenheder og meget andet. Sidens adresse er cafeenskjoldsplads.com


Ligger du inde med en idé til et arrangement kan du enten skrive til os eller komme forbi i caféen til en snak.



METRO ÅBNING OG CAFÉEN

Vi har ventet længe. Hele 9 år har caféen ført en skjult tilværelse bag metrohegnet, hvilket også har betydet, at ikke alle vidste den lå der.


D. 29. september åbnede den nye metrolinje, M3 og dermed også stationen 'Skjolds Plads' som ligger lige ved caféen.

Det er super fedt og har allerede bevirket en del flere gæster end vi har været vant til og dermed en del mere liv både i caféen og på pladsen udenfor.


Det betyder så også at det i højere grad end tidligere er en god idé at reservere bord og dette særligt når vi har musikarrangementer.


Et andet godt fif: Tag bagtrappen gennem cykelkælderen op fra metroen, hvis du vil direkte op til caféen :)


FODBOLD I CAFÉEN

Kunne du tænke dig at se fodbold i selskab med andre i caféen, så giv os et praj og vi ser på det :)


Der er kamp på fredag d. 25. oktober.







0 visninger

© 2019 | CAFÉEN SKJOLDS PLADS | SKJOLDS PLADS 2 | 2200 KØBENHAVN N. | TLF. 35830353 | cafeenskjolds@gmail.com